Kastration af kat

Kastration af kat

Sådan formindsker du risikoen for slåskampe og adfærdsproblemer

 

Vi anbefaler, at du får din hankat kastreret i en alder af ca. 5-6 måneder, hvis ikke der er planer om at bruge den til avl. Der er mange fordele ved at lade sin hankat kastrere. Intakte hankatte vil strejfe for at opsøge hunkatte til parring, slås for at opretholde deres territorie og afmærke med deres urin. Denne adfærd kan være uhensigtsmæssig, for den måde som vi ønsker at holde kat på. Ved en kastration vil hankatten som oftest holde sig mere hjemme, komme i færre slagsmål og deres urin vil lugte mindre.

Sygdomsrelaterede problemer kan være kryptorkisme. Kryptorkisme er når hankattens testikler ikke er vandret helt ned i pungen. Testiklerne kan så ligge i abdomen eller i lyskekanalen. Disse testikler har en øget risiko for at udvikle kræft eller at dreje om sig selv, hvilket er meget smertefuldt.  Intakte hankatte har også en øget risiko for at udvikle kræft i prostata.

Selve indgrebet
Kastration foregår i fuld narkose. Vi bestræber os på, at katten er fuldt smertedækket under indgrebet. Katten bliver lagt på et blødt og varmt leje, da katten mister sin evne til at regulere sin kropstemperatur under narkosen. Vi lægger et rør i halsen for at sørge for frie luftveje og via det rør tilfører vi ilt. Alle katte sendes hjem med smertestillende medicin og en grundig vejledning om hvordan ejer skal forholde sig efter operationen.

Bivirkninger
Bivirkninger kan være en øget risiko for fedme. Man skal regne med at kattens kaloriebehov falder med ca. 20 %. Vælg et foder som er egnet til en kastrat eller reducer mængden af kattens almindelige foder.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.