Laboratorie

Laboratorie

BLOD
Vort brede udsnit af laboratorieudstyr gør, at vi meget hurtigt og effektivt har muligheden for, at diagnosticere hunde og katte. Som oftest kan vi give svar på blodprøver samme dag, som de er udtaget.

Dyret bør, så vidt muligt, være fastet 12 timer før blodudtagelsen.
Det typiske forløb er, at lave en standardprofil med mindre vi skal teste noget helt specifikt. Blodprøven bruges i undersøgelsen af betændelsestilstande,
organsygdomme, kræft, stofskifte- og hormonsygdomme.

Enkelte tests f.eks DNA tests, videresendes med kurér til special-laboratorier i Danmark, Tyskland, England eller USA.

AFFØRING
Afføringsprøver skal opsamles helt friske. Det er anbefalelsesværdigt, at man opsamler "toppen" da afføringen ikke bør have været i kontakt med jorden, idet vi tester for infektioner, orm og andre parasitter m.m.

URIN
Se link ude i siden

VÆVSPRØVER
Vi foretager vævsprøver fra alle typer af væv i kroppen.

Biopsi tages via en endoskopi-tang gennem endoskopet. Prøver fra mavesækken eller tarmen udtages i fuld narkose, og sendes til analyse på eksternt laboratorie.

Hudbiopsier benyttes ved forandringer i huden. Ét lille stykke af vævet udtages enten kirurgisk el. vha. én lille rund nål kaldet én punchbiopsi.

FNASP: Vha. sprøjte og kanyle kan man danne undertryk i et givent væv, fx. en knude, og dermed suge materiale op til farvning og undersøgelse under mikroskop. Dette foregår ambulant og som ofte helt uden bedøvelse.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.