Sterilisation af hund

Sterilisation af tævehund

Hvad er sterilisering?

 

Sterilisering af tævehund
Sterilisering af en tævehund foregår ved, at dyrlægen ved en operation fjerner æggestokke og livmoder.

Ved sterilisering undgår man, at tæven bliver drægtig, ligesom man ved sterilisering forebygger forskellige sygdomme i livmoder og æggestokke. Disse sygdomme kunne eksempelvis være :

Livmoderbetændelse, der oftest ses hos ældre tæver, og som kan kræve akut operation. En anden sygdom man kan forebygge ved sterilisering er

Brystkræft.  Jo tidligere man steriliserer sin tævehund, jo mindre er risikoen for brystkræft.

Falsk drægtighed er en anden lidelse, der også kan forebygges ved sterilisering.  Falsk drægtighed dækker over en hormonel tilstand, hvor tæven kan ændre adfærd og få mælk i mælkekirtlerne, og tro at den har hvalpe.

Der er altså flere eksempler på, at det kan være en fordel at lade sin tæve sterilisere.

Procedure
Tæven ankommer om morgenen, og skal være fastet og luftet, når den møder til operation. Ved ankomsten modtages ejer af en dyrlæge eller veterinær sygeplejerske. Herefter undersøges om tæven  er sund og rask, og der lyttes på hjerte og lunger. Inden operationen får tæven en beroligende og smertestillende sprøjte, dernæst lægges et lille plastik rør (venekatheter) i en blodåre, hvorigennem hunden får sin bedøvelse. Under hele operationen overvåges patienten omhyggeligt. Operationssåret limes eller sys, og hvis der er syet, skal stingene fjernes efter 10-12 dage. Hunden hjemsendes samme dag.

Bivirkninger ved sterilisering
Alle operationer under fuld narkose indebærer en risiko, men med den bedøvelses metode, vi anvender, er risikoen meget lille. Hunden oplever ikke smerte eller ubehag i forbindelse med operationen, idet vi sørger for, at den er fuldt smertedækket før, under og efter operationen.

Steriliserede tæver har en større tendens til at blive tykkere end ikke steriliserede tæver, men det kan afhjælpes ved korrekt fodring og motion.

Enkelte tævehunde - som regel store racer- kan ufrivilligt lække urin efter en sterilisation, når de slapper af. Dette kan afhjælpes med medicin.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.