Parodontose hos hund og kat

Parodontose hos hund og kat

Parodontose er en betændelsestilstand i det væv (tandkød og knogler) som omgiver tanden. Al parodontose starter med gingivitis(tandkødsbetændelse) forårsaget af belægninger på tænderne(plak).
Gingivitis kan helbredes, hvis tænderne renses og man påbegynder daglig tandbørstning. Men hvis betændelsen først har bredt sig ned omkring tandens rod og i kæbeknoglen, og er blevet til parodentose, kan man kun standse udviklingen, og dernæst forhindre at det bliver værre.

Dette kræver en grundig tandrensning og evt. en udvidet parodontosebehandling, som kunne bestå i, at der efter tandrensningen placeres klorhexidin i de op til 1 cm. dybe tandkødslommer, som parodontosen har skabt. Betændelsestilstanden stoppes herved effektivt, men den vil hurtigt starte ígen, hvis ikke man starter på tandbørstning eller anden form for renholdelse af hundens tænder, f.eks. at tænderne dagligt påføres/gnides med klorhexidinopløsning.

Nogle hunde udvikler på trods af daglig, forebyggende behandling alligevel belægninger og parodentose, idet hundens eget immunforsvar kan være svækket af forskellige årsager, og det kan ligeledes på lang sigt udvikle sig til parodontose.

Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor. Få nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling.

Du modtager faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.